Idag overværede jeg en forelæsning på Utzon Center, Aalborg, af Lars Juel Thiis i forbindelse med hans tiltrædelse som professer ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet.
Her kritiserer han balancen i de kommunalt opstillede regler for bebyggelse i henholdsvis by og langs motorvejsnettet; han kritiserer at der opstilles meget firkantede regler for boligbebyggelse i eksempelvis parcelhuskvarterer, men at der stort set ingen retningslinjer er for erhvervsbebyggelse langs motorveje, og hvad gør dette for vores landskabelige oplevelse? Og ikke mindst, hvilke signaler sender de kassetænkende bebyggelser langs vejene til vores turister?
Jeg giver ham fuldstændig ret i at der er en konsensus mellem vores urbane sprawl og den bebyggelse vi efterlader ude i 'udkants-Danmark'. Det er som om vores egen, urbane velvære vægtes højere end den landskabelige, hvilket vel også er et resultat af en tidsalder, hvor vi retter blikket mere og mere mod os selv fremfor at betragte og forholde os nysgerrige til vores omgivelser.
Jeg har et paradoksalt forhold til regler. I alle situationer og i alt hvad jeg gør, forsøger jeg, nærmest som en refleks, at finde, blotlægge og opstille regler og systemer - for eksempel regler for hvornår jeg må spise, hvor lang tid jeg må bruge på en opgave, hvilke farver der altid er anvendelige på en planche etc. Samtidig bliver jeg nærmest trodsig hver gang jeg møder en regel eller et system, og gør nærmest en sport ud af at nedbryde reglen og finde eksempler på hvornår reglen ikke gælder.
Vores søgen efter at opstille regler og systemer må ligge i vores væren som mennesker, en del af vores sociale samspil som flokdyr og instinktive væsen. Måske er det et resultat af vores evolutionære tidsalder der får os til samtidig at trodse reglerne, løsrive os fra det evolutionært bundne menneske.
Under alle omstændigheder er den eneste eviggyldige regel, der findes, at der ikke findes eviggyldige regler. Selvom det kan være svært at acceptere som menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar