Jeg sidder og læser om urbanisering og sprawling i bogen "AFTER-SPRAWL - research for the contemporary city" af Xaveer de Geyter Architects. De skriver her at der er to perspektiver på, hvordan byen sprawler sig (de forklarer sprawling som 'indtagelsen af landskabet'): i det negative perspektiv er sprawl lig kaos, mangel på struktur, mens det i et positivt perspektiv er en kompleks form for orden, underlagt unge processer og love.
Denne opstilling fik mig til at tænke på en forelæsning med min underviser Thomas Jæger, der har forsket en del i kaos versus orden, hvor han snakker om at kaos også må have en struktur, en særlig struktur, der gør, at vi genkender det som kaos.
Kaos-begrebet opstod som en betegnelse indenfor fysikken ifølge Gyldendals Ordbog, og beskrives som en uregelmæssighed. Men lidt langhåret kan man vel konkludere, at det er uregelmæssigheden ved kaoset, der karakteriserer dets regelmæssighed? Øjet genkender objekter ved deres former, genkender mønstre. Eftersom øjet kan genkende kaos, kan karakterisere kaos, så må det vel have en genkendelig form. Kaos har en struktur, hvor strukturen er, at kaos er strukturløs.
Min hypotese er, at der ikke findes kaos, kun gradienter af orden.
English:
According to the book "AFTER-SPRAWL - research for the contemporary city" by Xaveer de Geyter Architects, there are two perspectives on the urban sprawling (the explain sprawling as 'occupation of the landscape): from the negative perspective sprawl stands for chaos, a lack of structure, and from the positive perspective it stands for a complex form of order.
This reminded me of a lecture with a former teacher, Thomas Jæger, where he talked about chaos as having a certain kind of structure that makes us recognize it as chaos.
Based on this, my hypothesis is that chaos does not exist - only gradients of order exists, because the structure of the chaos is, that it is structureless.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar